Om Efterskolefestival

    Efterskolefestival er et koncept fra KFUM og KFUK, hvor ca. 700 efterskoleelever deltager i skabelsen af en fælles festival. Underviserne er frivillige, der gerne vil dele det, de brænder for.

    Hvert år hjælper mere end 100 frivillige med at planlægge, undervise og afholde Efterskolefestivalen.

    Læringsfestival med samskabende rammer

    Efterskolefestival er en læringsfestival, hvor frivillige underviser efterskoleelever i emner, som de selv brænder for.

    Undervisningen sker i en samskabende ramme, der skal udbygge elevernes relationelle kompetencer, imens de fordyber sig i et givet emne.

    Efterskolefestivalens formål er:

    • At give eleverne aktive oplevelser sammen med 'kollega-elever' fra andre efterskoler.
    • At introducere eleverne for et eller flere af livets store grundtemaer, som perspektiveres ud fra kristendommens fortællinger.
    • At involvere eleverne i opbygningen og afviklingen af festivalen, så de på den måde får oplevelsen af at skabe sammen.
    • At udbygge elevernes relationelle kompetencer i samskabende rammer.
    • At introducere eleverne til KFUM og KFUK i Danmark og det frivillige Foreningsdanmark.

    At mødes med andre, som man er

    I en tid, hvor der er så meget fokus på at være 'den bedste udgave af sig selv', og hvor 'man selv er ansvarlig for at udnytte egne ressourcer bedst muligt', ønsker KFUM og KFUK at vise, at der findes et alternativ.

    I KFUM og KFUK kan man mødes, som man er – som hele mennesker med alt, hvad det indebærer - i et ikke-konkurrerende miljø med kristendommen som værdigrundlag.

    KFUM og KFUK i Danmark ønsker at give efterskoleeleverne en oplevelse for livet med en festival, der styrker både livsmod og handlemuligheder.

    Læs artikel fra Efterskolefestival 2018

    Læs artikel fra Efterskolefestival 2017